Kun hver anden nye virksomhed overlever: SMVdanmark lancerer 78 forslag til en ny iværksætterstrategi

Kun 53,4 procent af nye virksomheder i Danmark er stadig i live to år efter stiftelsen. Det giver Danmark en bundplacering i EU – vi ligger cirka 14 procentpoint under EU-gennemsnittet, og kun ét EU-land klarer sig dårligere. Samtidig falder antallet af nye virksomheder, og de, der trods alt bliver stiftet, samler sig i og omkring hovedstadsområdet.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder. På den baggrund lancerer organisationen nu et omfattende udspil med 78 konkrete politiske forslag, der skal gøre det markant nemmere at starte, finansiere og skalere virksomhed i Danmark.

Danmark er blevet et lønmodtagerland – og det koster på vækst og velstand

Administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, lægger ikke fingre imellem, når han beskriver status for danske startups:

“Vækst og velstand i Danmark starter hos dem, der tør tage springet: Iværksætterne. Dem, der får idéerne, løber risikoen og skaber morgendagens arbejdspladser. Derfor er det virkelig bekymrende, at det er så svært at lykkes som iværksætter i Danmark,” siger han.

Ifølge Brandt er problemerne ikke kun alvorlige for de enkelte stiftere, der må lukke deres virksomhed kort efter start. De er strukturelle og rammer hele samfundet:

“Når så stor en andel af de modige iværksættere ender med at smide håndklædet i ringen så hurtigt, så er det ikke bare et problem for den enkelte person og den enkelte virksomhed. Det bliver et problem for os alle. For iværksætterne er forudsætningen for vækst, arbejdspladser og velstand i hele landet – nu og i fremtiden,” siger han.

Brandt peger på, at Danmark i alt for høj grad er indrettet som et lønmodtagerland, hvor det økonomiske afkast ved at tage risiko, stifte selskab og arbejde mange år på en idé ofte ikke står mål med den personlige risiko og usikkerhed.

Data: Danmark har næstlaveste overlevelsesrate i EU

SMVdanmarks analyse tegner et skarpt billede af udfordringerne:

Kun 53,4 procent af nye virksomheder overlever de første to år.
Danmark ligger omkring 14 procentpoint under EU-gennemsnittet for overlevelsesrate.
Kun ét EU-land har lavere overlevelse for nye virksomheder.
Antallet af nye virksomheder ligger under niveauet fra 2021.
I top 10 over kommuner med flest nystiftede virksomheder pr. indbygger (ekskl. ikke-brofaste øer) ligger samtlige i hovedstadsområdet.

For B2B-aktører betyder det færre nye samarbejdspartnere, mindre konkurrencepres og langsommere fornyelse i værdikæderne. For kommuner uden for de store byer betyder det svækket lokal erhvervsudvikling og færre videns- og vækstvirksomheder.

Bureaukrati, skat og kapital: Hvorfor nye virksomheder knækker halsen

SMVdanmark peger på tre hovedårsager til, at så få virksomheder overlever – og at færre overhovedet bliver stiftet:

Tungrer bureaukrati rammer små virksomheder hårdest
Vanskelig adgang til kapital i de afgørende første år
For svage økonomiske incitamenter i skattesystemet

“Vi har bygget et system, hvor det er meget lettere at være stor end at blive det,” siger Jakob Brandt.

Bureaukratiske krav – fra bogføring og rapportering til arbejdsmiljø, GDPR og branchespecifik regulering – koster relativt mere for en lille virksomhed end for en etableret koncern, der har hele afdelinger til at håndtere compliance. Samtidig har nystartede virksomheder ofte ringere adgang til kapital, og det danske skattesystem giver ifølge SMVdanmark for lidt økonomisk belønning for at tage risiko og arbejde mange år på at skabe værdi.

Dybere indsigt #1: Overlevelsesevne er en konkurrenceparameter for hele Danmark

At kun lidt over halvdelen af nye virksomheder overlever, er ikke blot en iværksætterhistorie – det er et konkurrenceevneproblem. I lande, hvor flere nye virksomheder overlever, opbygges der hurtigere miljøer med erfarne iværksættere, erfarne medarbejdere, vækstkapital og stærke netværk. Det skaber positive spiraler, hvor succes avler mere succes.

Når Danmark ligger næstsidst i EU på overlevelsesgrad, betyder det, at vi systematisk mister en del af det potentiale, der skabes, når nye idéer testes i markedet. For B2B-virksomheder betyder færre overlevende startups færre innovationspartnere, færre underleverandører med nye teknologier og mindre pres for effektivisering og digitalisering.

Dybere indsigt #2: Geografisk skævhed gør hele værdikæder sårbare

Analysens tal viser en markant geografisk skævhed. Når man ser bort fra ikke-brofaste øer, ligger alle top-10-kommuner med flest nystiftede virksomheder pr. 1.000 erhvervsaktive i hovedstadsområdet. København, Frederiksberg, Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og en håndfuld omegnskommuner dominerer billedet.

For erhvervslivet betyder det, at de mest dynamiske miljøer for nye virksomheder koncentreres i én del af landet, mens store dele af provinsen risikerer at blive rene driftsøkonomier uden tilstrækkelig fornyelse. Det påvirker alt fra tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til kommunernes mulighed for at fastholde erhvervsaktive borgere og skabe nye lokale arbejdspladser.

Dybere indsigt #3: Iværksætterpolitik er blevet kritisk infrastruktur

Hvor iværksætterpolitik tidligere ofte blev betragtet som et nicheområde, understreger SMVdanmarks udspil, at rammevilkår for nye virksomheder i dag er tæt koblet til hele økonomiens robusthed. Overgangen til grøn teknologi, digitalisering af både private og offentlige processer og behovet for nye services til en aldrende befolkning løses sjældent af de helt store etablerede spillere alene.

Det er netop i krydsfeltet mellem nye teknologier og nye forretningsmodeller, at små og mellemstore virksomheder kan skabe afgørende løsninger. Når lovgivning, skat og finansieringsstruktur gør vejen for lang og usikker, bliver innovationshastigheden i hele økonomien lavere.

78 forslag: SMVdanmarks bud på en Iværksætterpakke 2.0

Som svar på udfordringerne lancerer SMVdanmark et samlet udspil med 78 anbefalinger til en ny, ambitiøs iværksætterstrategi – omtalt som Iværksætterpakke 2.0. Målet er at gøre det markant lettere og mere attraktivt at starte, drive og skalere virksomhed i Danmark.

Forslagene samler sig om seks overordnede temaer:

Bedre adgang til finansiering
En iværksættervenlig skattepolitik
Digital omstilling
Flere talenter i spil
Diversitet og familieliv
Færre byrder og mere iværksættervenlig regulering

SMVdanmarks ledelse opfordrer til, at en ny regering – uanset politisk farve – gør iværksætteriet til en bunden opgave og et selvstændigt politisk hovedspor.

“En ny regering skal styrke iværksætteriet markant. Det er en bunden opgave uanset politisk farve. Vi har brug for en iværksætterstrategi 2.0, der gør det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark,” siger Jakob Brandt.

Finansiering: Fra startkapital til skalering

Et af de mest centrale temaer i udspillet er adgang til finansiering. Mange danske iværksættere oplever, at rejsen fra idé til bæredygtig forretning bremses af mangel på kapital i de første år, hvor risikoen er størst, og sikkerhederne er få.

SMVdanmark peger blandt andet på behov for:

Styrkede offentlige garantiordninger, der mindsker bankernes risiko og holder renteniveauet nede for nystartede virksomheder.
Bedre vilkår for business angels og private investorer, så der frigives mere risikovillig kapital, især uden for de største byer.
Forenkling af regler omkring medarbejderaktier og ejerandele, så det bliver lettere at tiltrække nøglemedarbejdere mod en andel i virksomheden.

For B2B-virksomheder – særligt i industri, teknologi, rådgivning og produktion – kan lettere adgang til kapital betyde hurtigere udvikling af nye produkter, større eksportpotentiale og et stærkere fundament for at indgå strategiske partnerskaber.

Skat: Lavere selskabsskat på de første overskud

På skatteområdet foreslår SMVdanmark blandt andet, at selskabsskatten sænkes på de første overskud, så der skabes et stærkere økonomisk incitament til at løbe risiko og investere overskud i vækst.

Logikken er enkel: De første år er ofte de mest sårbare. Når virksomheden endelig når til egentligt overskud, er der brug for kapital til geninvestering i produktudvikling, markedsføring, nye markeder og nye medarbejdere. En lavere skat på de første overskud kan give et reelt løft til likviditeten – især i selskaber, der skalerer uden massiv ekstern funding.

SMVdanmark peger også på behovet for mere forudsigelige og enklere skatteregler, så iværksættere og små virksomhedsejere ikke skal bruge uforholdsmæssigt meget tid og penge på ekstern rådgivning alene for at navigere i regelkompleksiteten.

Digital omstilling: Når digitalt fundament bliver overlevelseskrav

Digitalisering er et særskilt tema i udspillet. For mange nye virksomheder er digital robusthed ikke længere et plus, men en betingelse for at kunne konkurrere – uanset om det gælder salg, produktion, logistik eller kundeservice.

Blot nogle af de udfordringer, nye og små virksomheder står over for, omfatter:

Investering i ERP-, CRM- og økonomisystemer, der fra start skal kunne skalere uden at vælte budgettet.
Krævende krav til datasikkerhed, dokumentation og compliance.
Behov for digitale kompetencer internt, som kan være vanskelige at tiltrække og betale.

Styrkede tilskudsordninger, stærkere sparringsmiljøer og enklere, standardiserede krav kan ifølge SMVdanmark hjælpe flere nystartede virksomheder med at komme ordentligt fra land digitalt, i stedet for at bygge lappeløsninger, der senere bliver dyre at rette op på.

Talenter, diversitet og familieliv: Iværksætteri skal være muligt for flere

Udspillet har også et tydeligt fokus på de mennesker, der vælger at starte virksomhed. Hvis flere skal tage springet, skal det være muligt at kombinere virksomhedsliv med familieliv, og der skal åbnes for flere typer talenter – ikke kun de klassiske, teknologitunge universitetsiværksættere.

SMVdanmark lægger vægt på:

At flere uddannelsesinstitutioner – også erhvervsuddannelser og professionshøjskoler – arbejder systematisk med entreprenørskab.
At flere grupper, herunder kvinder, seniorer og personer med anden etnisk baggrund, får reel adgang til netværk, kapital og rådgivning.
At barsel, sygdom og familieansvar ikke bliver uoverstigelige barrierer for at drive egen virksomhed.

For virksomhedsejere, der ønsker at tiltrække dygtige medarbejdere med iværksætterprofil, er det afgørende, at det danske system understøtter fleksibilitet og mulighed for at tage karrierespring mellem lønmodtager- og ejerrollen – uden at det medfører uforholdsmæssig økonomisk eller juridisk usikkerhed.

Færre byrder og mere smidig regulering

Administrative byrder fylder tungt i SMVdanmarks analyse. Nystartede virksomheder har ofte begrænsede ressourcer og ingen dedikeret compliancefunktion, men er underlagt de samme krav som større virksomheder.

SMVdanmark foreslår blandt andet:

En systematisk gennemgang af eksisterende regler med krav om reduktion af administrative byrder for små virksomheder.
At nye reguleringstiltag konsekvensvurderes specifikt for små og nystartede virksomheder.
At flere indberetninger samles ét sted, så virksomheder kun skal levere de samme oplysninger én gang.

For B2B-virksomheder, der arbejder på tværs af brancher, betyder en mere smidig regulering, at flere ressourcer kan flyttes fra papirarbejde til forretningsudvikling, salg og innovation.

Geografisk kortlægning: Hvor bliver virksomhederne stiftet?

SMVdanmarks analyse bygger blandt andet på tal fra CVR-registret (via Lasso X) og Danmarks Statistik. En opgørelse over antallet af nystiftede virksomheder pr. 1.000 erhvervsaktive (16-66 år) i 2025 viser store forskelle på tværs af kommuner.

Udvalgte eksempler:

København: 13,47 virksomheder pr. 1.000 erhvervsaktive
Frederiksberg: 13,28
Gentofte: 14,95
Hørsholm: 13,37
Rudersdal: 13,26
Aarhus: 9,57
Aalborg: 7,86
Odense: 8,03
Esbjerg: 6,87
Herning: 7,46

Ser man på hele landet, ligger en række mindre ø-kommuner – som Læsø (16,21), Ærø (12,82) og Samsø (11,26) – højt, men datagrundlaget er mere sårbart på grund af de små befolkningstal. Når de ikke-brofaste øer fratrækkes, er det tydeligt, at hovedstadskommunerne dominerer top 10.

Modsat finder man kommuner som Fanø (5,42), Morsø (6,27), Nyborg (6,54) og Brønderslev (6,9) i den lave ende. Det fortæller historien om et Danmark, hvor adgang til netværk, kapital og markeder i stigende grad koncentreres i få geografier.

Hvad betyder tallene for B2B-aktører?

For beslutningstagere i B2B-virksomheder og offentlige indkøbere er SMVdanmarks analyse mere end statistik. Den har direkte betydning for strategiske valg de kommende år:

Leverandørkæder: Færre nystartede virksomheder uden for de store byer kan betyde mindre konkurrence og færre specialiserede underleverandører – men også et stærkere argument for at indgå langsigtede samarbejder med de startups, der trods alt findes.
Innovation: Lav overlevelsesrate betyder, at det kræver mere strukturerede innovationspartnerskaber for at sikre, at nye løsninger faktisk når markedet og skaber varig effekt.
Rekruttering: Virksomheder, der ligger uden for de største byer, skal i stigende grad arbejde strategisk med at tiltrække iværksættere og intraprenører, fordi det lokale økosystem ikke nødvendigvis skaber dem af sig selv.

Politisk prioritering: Iværksætteri som kerneopgave

SMVdanmark sender med udspillet et klart signal til Christiansborg: En ny regering bør ikke blot videreføre hidtidige ordninger, men markant opprioritere arbejdet med iværksætteri. Det gælder både på skatte-, erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

“Hvis ikke vi giver flere mod på at kaste sig ud i iværksætteriet – og bedre muligheder for at lykkes – så bliver Danmark et fattigere land. Det bør ingen politikere være interesseret i,” siger Jakob Brandt.

For erhvervslivet betyder det, at kampen om talent, kapital og innovation ikke alene kan overlades til markedskræfterne. Rammevilkår, regulering og skattepolitik sætter de ydre grænser for, hvor attraktivt det er at starte virksomhed, og hvor let det er at gå fra lille til mellemstor til stor.

Sådan kan virksomheder og organisationer bruge udspillet

Private virksomheder, brancheorganisationer og lokale erhvervsråd kan aktivt bruge SMVdanmarks analyse og politiske forslag til at styrke deres egen strategi og interessevaretagelse.

Strategisk dialog med politikere: Brug nøgletal om overlevelsesrate og geografisk fordeling til at dokumentere behov for lokale erhvervsinitiativer og nationale reformer.
Samarbejde med startups: Identificér, hvor i værdikæden nye virksomheder kan skabe mest værdi, og byg strukturerede forløb, der hjælper dem med at overleve de første kritiske år.
Intern kultur: Arbejd med intraprenørskab, så medarbejdere med idéer kan afprøve dem under sikre rammer – måske som forløber for selvstændige spin-outs.
Regional positionering: Kommuner og erhvervsparker uden for hovedstaden kan bruge tallene til at udvikle mere målrettede tilbud til nye virksomheder, f.eks. lokale kapitalpuljer eller skaleringsprogrammer i samarbejde med banker og fonde.

Næste skridt: Fra analyse til handling

SMVdanmarks analyse og 78 konkrete forslag sætter en tyk streg under, at rammerne for nye virksomheder er blevet en helt central brik i Danmarks fremtidige velstand. Når kun lidt over halvdelen af nye selskaber overlever deres første to leveår, er der ikke kun tale om personlige fiaskoer, men om tabt vækst, tabte arbejdspladser og tabte innovationsmuligheder.

For virksomheder, investorer, kommuner og uddannelsesinstitutioner er opfordringen klar: Gør status over, hvordan I i dag understøtter eller hæmmer nye virksomheder, og hvor I kan bruge data og forslag fra SMVdanmark til at ændre praksis. Arbejdspladserne, eksporten og konkurrenceevnen om ti år afhænger i høj grad af de beslutninger, der træffes om iværksættervilkår nu.

B2B Online vil løbende følge den politiske behandling af udspillet, udviklingen i nøgletallene og konkrete eksempler på virksomheder, der trods udfordringerne lykkes – eller bukker under – i Danmark.

Kun hver anden nye virksomhed overlever: 78 konkrete forslag skal redde dansk iværksætteri