Forretningsrejsende frygter flyet – men de største risici ligger et helt andet sted

Mange danskere i erhvervslivet siger nej til vigtige rejser, fordi de er nervøse for at flyve. Samtidig viser både statistik og skadesbilleder, at det sjældent er i luften, problemerne opstår – men derimod før og under opholdet. For virksomheder betyder det et dobbelt problem: tabt forretning og unødvendige risici for medarbejderne.

Denne artikel gennemgår, hvordan du som leder, HR- eller rejseansvarlig får styr på sikkerhed, ansvar og forsikring – så medarbejdere kan rejse trygt, og virksomheden undgår dyre og omdømmekritiske fejl.

Fly er objektivt den sikreste transportform

Den faktuelle risiko ved at flyve er ekstremt lav. Ifølge Trafikstyrelsens opgørelser ligger kommercielle fly øverst, når man måler risikoen for dødsfald pr. passagerkilometer – foran både bil, tog, bus og skib.

På trods af det viser SAP Concurs Global Business Travel Survey fra 2025, at:

58 % af de adspurgte forretningsrejsende er bekymrede for flysikkerheden
16 % bliver direkte tøvende overhovedet at tage afsted

For virksomheder betyder det, at rationelle sikkerhedsdata ikke alene er nok. Følelser og oplevet risiko fylder mere end statistik, og det holder medarbejdere tilbage fra rejser, der kunne skabe reel forretningsværdi.

De tre største oversete risici på forretningsrejsen

Hvor luftfarten er stærkt reguleret og kontrolleret, er resten af rejsen langt mindre forudsigelig. Forsikringsselskaber og rejseeksperter peger især på tre risikoområder, som virksomheder typisk undervurderer:

1. Sygdom og manglende adgang til behandling

Sygdom eller tilskadekomst under en rejse er langt mere almindeligt end hændelser i luften. Det kan være alt fra madforgiftning, faldulykker og infektioner til forværring af eksisterende lidelser.

Uden korrekt rejseforsikring kan konsekvenserne blive markante:

Høje behandlingsomkostninger på private hospitaler uden for EU
Ingen dækning for hjemtransport eller evakuering
Langvarige sygeforløb, der rammer både medarbejder og virksomhed

En del ledelser antager fejlagtigt, at almindelig sundheds- eller indboforsikring dækker, når medarbejdere er på opgave i udlandet. Det gør de som udgangspunkt ikke.

2. Manglende overblik over, hvor medarbejderne er

Når noget uventet sker – naturkatastrofe, politisk uro, strejker, terror, pludselige indrejsekrav eller pandemirestriktioner – er der ét spørgsmål, der trænger sig på: “Hvor er vores folk lige nu, og hvordan får vi fat i dem?”

Uden central styring af rejsebookinger og kontaktinformationer kan det tage timer eller dage at skabe overblik. Det koster ikke bare tid, men kan også udgøre et alvorligt brud på virksomhedens Duty of Care-forpligtelser.

Hvis rejser er booket individuelt, via forskellige platforme, får I ikke ét samlet billede
HR, CFO og rejseansvarlig har ofte forskellige data – og ingen har det fulde overblik
I en krisesituation kan I derfor ikke hurtigt lokalisere, informere og hjælpe de berørte

3. Uklare roller og ansvar før, under og efter rejsen

En af de dybere, men ofte skjulte, risici handler om ledelse og governance: Hvem har ansvaret for hvad, når medarbejdere rejser på vegne af virksomheden?

Mange organisationer har nedskrevne rejsepolitikker, men:

De er ikke opdaterede ift. nye risikobilleder og rejsemønstre
De er ukendte for de medarbejdere, der faktisk rejser
De beskriver økonomi, men ikke sikkerhed, beredskab og kommunikation

Resultatet er, at sikkerhed i praksis overlades til den enkelte medarbejders sunde fornuft – i direkte modstrid med lovens krav om, at arbejdsgiver skal sikre et forsvarligt arbejdsmiljø, også i udlandet.

Duty of Care: Det juridiske og etiske ansvar stopper ikke ved landets grænse

Begrebet Duty of Care dækker virksomheders pligt til at beskytte medarbejdere mod unødige risici i forbindelse med arbejdet – også når det arbejde foregår på en anden verdensdel.

Ansvarsfeltet er bredere, end mange tror. Det handler ikke kun om at reagere, når noget er gået galt, men om at forebygge, informere og støtte i alle faser:

Før rejsen: Risikovurdering af destination, tydelig rejsepolitik, sikkerhedsbriefing og korrekt forsikringsdækning
Under rejsen: Løbende adgang til hjælp, hotline, mulighed for akut ombooking eller evakuering
Efter rejsen: Opfølgning, debriefing efter kritiske hændelser og justering af politikker

Det er ikke nok at kunne pege på en generel personalepolitik. I praksis forventes det, at virksomheden kan dokumentere, at den både har tænkt risikoen igennem og sat konkrete værktøjer og processer i spil.

Tre dybe indsigter: Hvorfor mange virksomheder fejler i rejsetryghed

Indsigt 1: Oplevet risiko styrer adfærd mere end faktuel risiko

Mennesker frygter dramatiske, medieeksponerede hændelser (som flystyrt) langt mere end hyppige, lavdramatiske hændelser (som sygdom eller småulykker). For HR og rejseansvarlige betyder det, at kommunikation om sikkerhed må tage højde for psykologi – ikke kun statistik.

Tal i sig selv ændrer sjældent følelser – konkrete scenarier og løsninger gør
Det skaber ro at vide, præcist hvad der sker, hvis uheldet er ude
Transparens om beredskab og forsikring er ofte den bedste kur mod flyskræk

Indsigt 2: Rejseøkonomi og rejsetryghed er tæt forbundne

Rejser ses ofte primært som en omkostningspost. Fokus ligger på billetpriser, hotelrater og rejsebudgetter. Men når noget går galt, bliver det tydeligt, at fraværet af struktureret rejse- og risikostyring er langt dyrere end en lidt dyrere billet eller en udvidet forsikring.

Akut ombooking i kaos-situationer uden central aftale koster dyrt
Manglende dækning kan ende i direkte tab på seks- eller syvcifrede beløb
Sygemeldinger og produktivitetstab påvirker både bundlinje og nøgletal

CFO’er, HR-direktører og rejseansvarlige har derfor et fælles incitament: At koble rejsepolitik med risikostyring og forsikring, så rejsebudgetter bruges strategisk – ikke kun taktisk.

Indsigt 3: Små virksomheder og selvstændige er særligt udsatte

Store virksomheder har ofte globale rammeaftaler, dedikerede rejseansvarlige og etablerede systemer til sporing og support. Selvstændige konsulenter, mindre bureauer eller SMV’er, der opererer internationalt, rejser derimod typisk langt mere uformelt.

For denne gruppe kan ét uheld på en rejse være forretningskritisk:

Personen på rejsen er ofte nøglemedarbejder – måske ejer eller partner
Manglende dækning kan påvirke både privatøkonomi og virksomhedens overlevelse
Der er sjældent interne ressourcer til at håndtere komplekse krisesituationer

Netop derfor anbefaler forsikringsselskaber, at mindre virksomheder og selvstændige sætter sig grundigt ind i deres rejseforsikring og tilpasser den til deres faktiske aktivitetsniveau og destinationer.

Sådan bygger du en robust rejsepolitik med fokus på sikkerhed

En moderne rejsepolitik skal være mere end en side om, hvornår man må flyve på business class. Den skal fungere som et styringsredskab, der både beskytter medarbejdere og virksomheden selv. Nedenfor er en konkret struktur, som mange B2B-virksomheder kan bruge som udgangspunkt.

1. Kortlæg jeres rejseprofiler

Start med at skabe et nøgternt overblik:

Hvem rejser? (salg, ledelse, teknikere, konsulenter, projektfolk)
Hvor ofte, og til hvilke regioner? (Norden, EU, Mellemøsten, Afrika, Asien, USA)
Hvilke typer aktiviteter? (kundemøder, messer, installering, træning, feltarbejde)

Forskellige rejseprofiler kræver ofte forskellige sikkerhedsniveauer. En ingeniør, der arbejder på byggepladser i højrisko-lande, har andre behov end en salgschef, der primært rejser til storbyer i EU.

2. Definér standarder for sikkerhed og ansvar

Når rejseprofilerne er på plads, kan I definere klare standarder:

Minimumskrav til forsikringsdækning pr. medarbejdertype og destination
Procedurer for godkendelse af rejser til højt-risikolande
Retningslinjer for overnatning (f.eks. krav til hotelkategori og område)
Kontaktveje ved akut behov – både i og uden for arbejdstid

Det afgørende er, at ansvar og processer er tydelige. Medarbejderen skal vide, hvem der træffer beslutninger ved uforudsete hændelser, og hvem man ringer til, hvis noget går galt.

3. Centralisér rejsebookinger, hvor det giver mening

Jo mere fragmenteret jeres bookingadfærd er, jo sværere er det at leve op til Duty of Care. Et samlet rejse- og udlægssystem gør det markant lettere at:

Få et real-time overblik over, hvem der befinder sig hvor
Reagere hurtigt på lokale hændelser, der påvirker rejsende
Samle data til løbende optimering af både økonomi og sikkerhed

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle billetter skal købes samme sted – men at alle rejser skal kunne ses og spores et fælles sted.

4. Integrér rejsepolitikken i onboarding og træning

En rejsepolitik har kun værdi, hvis den bliver brugt aktivt. Overvej derfor at gøre den til en fast del af:

Onboarding-programmer for nye medarbejdere, der forventes at rejse
Årlig sikkerhedstræning for nøglefunktioner med høj rejseaktivitet
Ledelsesuddannelser, hvor der arbejdes med ansvar og beredskab

En kort, praktisk briefing før større rejsebølger (f.eks. messesæson eller projektopstart i nye lande) kan ofte reducere usikkerhed og misforståelser betragteligt.

Rejseforsikring: Hvad virksomheder typisk overser

En gennemarbejdet rejseforsikring er den finansielle og praktiske rygdækning, når alt andet fejler. Alligevel er det her, mange organisationer har blinde vinkler. Nedenfor er en række områder, som bør tjekkes igennem med jeres forsikringspartner.

Hvem er dækket – og hvornår?

Centrale spørgsmål, der ofte afdækker huller:

Dækker forsikringen alle medarbejdere, der rejser – også midlertidigt ansatte og freelancere?
Gælder den fra det øjeblik, man forlader hjemmet, eller først fra afrejse-lufthavn?
Er kombinerede erhvervs- og private rejser (bleisure) dækket – og i hvilket omfang?

Særligt mindre virksomheder og selvstændige skal være opmærksomme på, at private rejseforsikringer typisk ikke dækker erhvervsrejser fuldt ud.

Hvad dækker forsikringen – og med hvilke grænser?

Ud over det klassiske fokus på afbestilling og bagage bør I afklare:

Behandling og hospitalsophold uden for EU – med realistiske sum-grænser
Hjemtransport, medicinsk evakuering og ledsagelse
Evakuering ved politisk uro, naturkatastrofer eller terror
Ansvarsforsikring, hvis medarbejderen forvolder skade under arbejdet

Det er også værd at se på, om forsikringen inkluderer adgang til alarmcentral, læger og lokale samarbejdspartnere, der kan agere hurtigt – særligt i komplekse eller ustabile regioner.

Hvordan passer forsikringen sammen med jeres rejse-setup?

Forsikring og rejsepolitik skal spille sammen. Hvis I eksempelvis bruger faste rejseportaler eller travel management-systemer, er det oplagt at:

Integrere forsikringsoplysninger direkte i bookingflowet
Sikre, at kontaktinfo til alarmcentral fremgår på rejsedokumenter
Koble rejsedata med risk alerts, så I hurtigt kan identificere berørte rejsende

Jo mere automatiseret denne kobling er, jo mindre afhængige er I af, at den enkelte medarbejder selv husker alle detaljer under tidspres.

Sådan gør du forretningsrejser til en styrkeposition – ikke en sårbarhed

Fysisk tilstedeværelse ved kunder, partnere og projekter skaber ofte mere værdi end de digitale alternativer kan matche. Rejsen er fortsat et afgørende konkurrenceparameter i B2B: relationer styrkes, komplekse løsninger forklares bedre, og afgørende projekter løftes over målstregen.

Udfordringen opstår, når utryghed ved fly og manglende struktur omkring sikkerhed holder nøglemedarbejdere tilbage – eller når virksomheden risikerer både økonomisk og menneskeligt tab, fordi beredskab og forsikring ikke er på plads.

En stærk tilgang til rejsetryghed kan vendes til en strategisk fordel:

Medarbejdere oplever, at virksomheden tager deres sikkerhed alvorligt – det styrker engagement og loyalitet
Ledelsen kan sige ja til nye markeder og komplekse projekter med bedre ro i maven
Kunder og partnere møder en professionel modpart, der kan være fysisk til stede, når det gælder

Handlingsliste: Hvad bør du gøre i virksomheden nu?

Hvis du har ansvar for medarbejderes rejser – som HR, CFO, COO, rejseansvarlig eller ejerleder – kan du bruge denne korte tjekliste som afsæt:

1. Få overblik: Lav en simpel kortlægning af, hvem der rejser hvorhen, hvor ofte, og med hvilke formål.
2. Tjek forsikringen: Gennemgå eksisterende rejseforsikring sammen med jeres forsikringsselskab – er dækning, summer og målgruppe tidssvarende?
3. Opdater rejsepolitikken: Indarbejd klare retningslinjer om sikkerhed, beredskab og ansvar, ikke kun om billetklasser og diæter.
4. Centralisér data: Sørg for, at alle rejser kan ses ét sted, så I kan handle hurtigt ved uforudsete hændelser.
5. Kommunikér til medarbejderne: Gør det tydeligt, hvad der er på plads for deres sikkerhed, og hvordan de får hjælp, hvis noget går galt.
6. Prioritér de udsatte grupper: Giv ekstra opmærksomhed til selvstændige, nøglepersoner og mindre afdelinger, der rejser meget uden faste støttefunktioner.

Når frygten for at flyve fylder hos de forretningsrejsende, er det sjældent nok at henvise til statistikker om sikkerhed i luften. Det, der skaber reel tryghed – og robust forretning – er, at virksomheden viser, at den har styr på resten af rejsen: forberedelse, forsikring, beredskab og opfølgning.

Begynd dér, hvor I er stærkest, og byg gradvist videre. Hver forbedring i jeres rejse-setup reducerer risikoen, løfter medarbejderoplevelsen og giver jer bedre mulighed for at udnytte de forretningsmuligheder, der stadig kræver, at nogen sætter sig i et fly.

Forretningsrejser: Derfor frygter medarbejdere flyet – og overser de virkelige risici