Forretningsrejsende frygter flyet – men overser de virkelige risici på rejsen

Mange danske virksomheder oplever medarbejdere, der bliver utrygge ved at flyve – nogle i en grad, så det hæmmer deres lyst til at tage på forretningsrejse. Alligevel er flystatistikkerne entydige: Flyet er det sikreste transportmiddel målt på risiko per passagerkilometer. De største risici for både medarbejder og virksomhed ligger typisk et helt andet sted – nemlig i de uforudsete hændelser før, under og efter rejsen.

For B2B-virksomheder er det derfor ikke nok at få reserveret en flybillet og et hotelværelse. Den reelle opgave er at skabe et professionelt setup omkring rejsepolitik, sikkerhed, ansvar og forsikring, så medarbejdere kan rejse effektivt og trygt – og så virksomheden ikke står med et uoverskueligt ansvar, hvis noget går galt.

Fakta: Flyet er det sikreste – men bekymringen er ægte

Flere rapporter fra blandt andre Trafikstyrelsen dokumenterer, at fly fortsat er den sikreste transportform, når man ser på risiko for dødsfald per passagerkilometer. Alligevel viser SAP Concur’s Global Business Travel Survey fra 2025, at:

58 procent af de adspurgte forretningsrejsende er bekymrede for flysikkerheden
16 procent siger, at bekymringen gør dem tøvende overhovedet at tage afsted

Denne kløft mellem objektiv sikkerhed og subjektiv frygt har direkte konsekvenser for virksomheders salg, relationer og projekter. Fysiske møder med kunder og partnere skaber fortsat en værdi, som videomøder kun sjældent kan matche. Når nøgleroller bliver tilbageholdende med at rejse, påvirker det både toplinje, innovationskraft og internationale relationer.

Samtidig peger undersøgelsen på et voksende krav til arbejdsgivere: Medarbejdere forventer, at virksomheden tager et aktivt ansvar for deres tryghed – ikke blot under selve flyvningen, men gennem hele rejsens forløb.

Deep insight #1: De fleste skader sker på jorden – ikke i luften

Hos ERGO Forsikring, der er specialiseret i sundheds- og rejseforsikringer, er billedet tydeligt: Det er sjældent flyveturen, der udløser forsikringssager. Det er de langt mere jordnære hændelser før, under og efter rejsen.

Typiske skader og hændelser på forretningsrejser kan blandt andet være:

Sygdom og akutte helbredsproblemer – fx pludselig feber, maveinfektioner, allergiske reaktioner eller forværring af kroniske lidelser
Ulykker i bymiljøet – faldulykker på trapper eller fortov, cykel- og scooterulykker, trafikulykker i taxa eller lejebil
Tyveri og røveri – bortkommet computer, telefon eller pas, ofte med driftsstop, datarisici og IT-sikkerhedsproblemer til følge
Aflysninger og forsinkelser – mistede forbindelser, ekstra hotelovernatninger, dyre ombookinger og produktivitetstab
Politisk uro eller lokale kriser – pludselige demonstrationer, uroligheder eller naturkatastrofer, der gør det nødvendigt at evakuere eller omlægge rejsen

Det er disse hændelser, der i praksis skaber de største økonomiske og menneskelige konsekvenser – ikke den statistisk set ekstremt sjældne flyulykke. Derfor er det også her, virksomhedens ledelse og rejseansvarlige skal have sit primære fokus.

Deep insight #2: Duty of Care er ikke bare jura – det er forretningskritisk risikostyring

Begrebet “Duty of Care” bliver ofte omtalt som en juridisk ramme, men i en globaliseret B2B-virkelighed er det mindst lige så meget et forretningsstrategisk værktøj. Duty of Care dækker over virksomhedens juridiske og etiske ansvar for at beskytte medarbejdere mod unødige risici – også når de befinder sig på en anden side af kloden.

For en moderne virksomhed bør Duty of Care mindst omfatte tre lag:

1. Forebyggelse før rejsen

Forebyggelse handler om at reducere sandsynligheden for, at noget går galt. Det kræver systematik, ikke enkelttiltag.

Risikovurdering af destinationen – fx kriminalitetsniveau, politisk stabilitet, helbredsrisici, naturkatastrofer og infrastruktur
Klare rejsepolitikker – hvem må rejse hvorhen, på hvilke vilkår, og hvad er kravene til booking, hotelvalg og transport på destinationen
Forberedelse af medarbejderen – opdaterede rejsevejledninger, kontaktpersoner, anbefalinger om vaccinationer, samt tydelig information om forsikringsdækning
Træning – især for medarbejdere, der ofte rejser til højrisikoområder, fx i personlig sikkerhed, kulturel forståelse og digital sikkerhed

2. Overvågning og støtte under rejsen

Her er udfordringen ofte overblik. Mange virksomheder har i dag spredte data om rejser på tværs af rejsebureauer, interne systemer og medarbejdernes egne bookinger.

Realtids-overblik – mulighed for at se, hvilke medarbejdere der befinder sig hvor i verden, og hvordan de kan kontaktes
Klare eskalationsveje – hvem gør hvad, hvis en medarbejder bliver syg, savnet eller ramt af lokal uro
Tilgængelighed – at medarbejderen altid ved, hvilket nummer der kan ringes til, hvis noget går galt – døgnet rundt

3. Opfølgning efter rejsen

Duty of Care stopper ikke, når medarbejderen lander igen.

Håndtering af hændelser – systematisk opfølgning på skader, near-misses, sygdom og kritiske situationer
Læring og forbedring – brug af erfaringer til at justere rejsepolitik, forsikringsløsninger, samarbejdsaftaler og interne processer
Psykosocial støtte – ved alvorlige hændelser kan psykologhjælp eller debriefing være både menneskeligt og forretningsmæssigt nødvendigt

Set fra CFO’ens og ledelsens perspektiv handler Duty of Care i sidste ende om risikostyring: At beskytte virksomhedens vigtigste ressource – medarbejderne – og samtidig reducere chancen for dyre juridiske tvister, omdømmeskader og uventede økonomiske tab.

Deep insight #3: Standardforsikringer dækker sjældent erhvervsrejser tilstrækkeligt

En af de mest sejlivede misforståelser blandt mindre virksomheder og selvstændige er, at en almindelig indboforsikring eller generel erhvervsforsikring automatisk dækker, når man rejser i arbejdsmæssigt regi. Det gør de sjældent fuldt ud.

Typisk gælder:

Private rejseforsikringer dækker primært ferierejser – ikke systematisk erhvervsrejseaktivitet
Indboforsikringer fokuserer på ting – ikke behandlingsudgifter, hjemtransport eller tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom i udlandet
Generelle erhvervsforsikringer er ofte designet til drift i hjemlandet og ikke til længerevarende eller hyppige forretningsrejser på tværs af grænser

Konsekvensen er, at virksomheder – bevidst eller ubevidst – lader medarbejdere rejse uden et klart og tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Det skaber både personlige risici for den rejsende og økonomiske risici for virksomheden, hvis en medarbejder eksempelvis skal akutbehandles og hjemtransporteres fra et land med høje sundhedsomkostninger.

En professionel håndtering kræver en målrettet tilgang til forretningsrejse forsikring, hvor dækningen er tilpasset netop den type rejser, branche og geografier, virksomheden opererer i.

Hvorfor flyskræk fylder – og hvad virksomheden konkret kan gøre ved det

Flyskræk er i høj grad emotionel og psykologisk, mens virksomheder traditionelt har tænkt rejser rationelt og logistisk. De to perspektiver støder ofte sammen, når en medarbejder siger nej til en vigtig rejse, uden at der umiddelbart er en “objektiv” grund.

Virksomheder, der lykkes med at mindske modstand mod rejser, gør typisk tre ting bedre end resten:

1. De arbejder aktivt med tryghed som ledelsesopgave

Tryghed reducerer oplevet risiko – også selv om den faktiske risiko er lav.

Ledelsen kommunikerer tydeligt, at medarbejdernes sikkerhed har høj prioritet
Rejsepolitikken er let at forstå, og medarbejderen ved, hvad der er besluttet på forhånd
Der er kort vej til hjælp – én portal, ét nummer, én kontaktlinje

2. De giver adgang til viden i stedet for blot billetter

Mange bliver først nervøse, når de ikke ved, hvad de går ind til.

Medarbejderen får relevante rejsevejledninger og sikkerhedsinformation før afrejse
Der er mulighed for at stille spørgsmål til HR, rejseansvarlig eller forsikringsselskab
Informationen er praksisnær: Hvad gør jeg, hvis mit pas bliver væk? Hvem ringer jeg til, hvis jeg pludselig får det dårligt?

3. De kobler rejsepolitik og forsikring tættere sammen

Når medarbejderen ved, at der ligger en gennemtænkt forsikringsløsning bag rejsen – med klar dækning, beredskab og hjælp – stiger trygheden markant.

Rejsepolitikken beskriver tydeligt, hvordan virksomheden har dækket den rejsende ind
Forsikringsaftalen er kendt af både ledelse, HR, rejseansvarlige og medarbejdere
Der trænes jævnligt i, hvordan forsikringen faktisk bruges i praksis

Sådan bygger du et professionelt setup omkring forretningsrejser

For virksomheder, der ønsker at løfte deres rejse- og sikkerhedssetup, kan det være nyttigt at arbejde ud fra en trinvis model. Nedenfor er en praktisk ramme, som særligt mindre og mellemstore virksomheder kan bruge som tjekliste.

Trin 1: Kortlæg jeres rejsesituation

Start med at få overblik – uden det er det svært at vælge den rette løsning.

Hvor ofte rejser jeres medarbejdere – og til hvilke lande og regioner?
Hvilke roller rejser mest (fx salg, ledelse, teknikere, konsulenter)?
Rejser I primært i Norden, Europa eller globalt – og er der højrisikoområder?
Hvad har I tidligere oplevet af skader, sygdom, tyverier eller kritiske hændelser?

Trin 2: Gennemgå eksisterende politikker og aftaler

De fleste virksomheder har allerede enkelte brikker på plads, men ofte mangler helheden.

Har I en skriftlig rejsepolitik – og bliver den faktisk brugt?
Hvilke rejsebureauer, platforme eller interne procedurer bruger I til booking?
Hvad dækker jeres nuværende forsikringer reelt på erhvervsrejser?
Hvordan håndterer I nuværende hændelser – hvem gør hvad?

Trin 3: Afklar ansvar mellem CFO, HR og rejseansvarlige

Et effektivt setup kræver ejerskab. Ofte giver det mening at:

Lægge det økonomiske og forsikringsmæssige ansvar hos CFO eller økonomifunktionen
Lægge det personalemæssige og kommunikative ansvar hos HR
Lægge det operationelle ansvar for booking og koordinering hos en rejseansvarlig eller travel manager

Det vigtigste er, at rollerne er klare – både internt og for den rejsende medarbejder.

Trin 4: Vælg og implementér en målrettet rejseforsikring

Når kortlægning og ansvarsfordeling er på plads, bliver det lettere at vælge den rette løsning. For en moderne virksomhed bør en dedikeret ordning for forretningsrejse forsikring blandt andet kunne:

Dække akut sygdom, behandling og hjemtransport fra både nære og fjerne destinationer
Håndtere aflysninger, forsinkelser og ekstraudgifter, så virksomheden ikke selv står med alle omkostninger
Give adgang til døgnbemandet alarmcentral og rådgivning
Omfatte relevante dækninger for tyveri af udstyr, dokumenter og IT-udstyr
Tilpasses antal rejsende, rejsefrekvens og geografiske områder

Trin 5: Forankr løsningen hos medarbejderne

En god løsning virker kun, hvis medarbejderne kender den – og har tillid til, at den hjælper dem, når det gælder.

Informer tydeligt om rettigheder og dækning, når en medarbejder får rejseopgaver
Lav en enkel én-sides “rejsebrief”, som alle kan forstå og gemme på telefonen
Gør det let at melde hændelser ind – både store og små – så I får data til at blive bedre

Selvstændige og mindre virksomheder: Særligt udsatte på erhvervsrejser

Store koncerner har typisk etablerede samarbejder med forsikringsselskaber, rejsebureauer og sikkerhedspartnere. For selvstændige konsulenter, mikrovirksomheder og mindre SMV’er ser billedet ofte anderledes ud.

Her er det ikke ualmindeligt, at:

Ejerlederen selv står for alle rejsebookinger – ofte gennem åbne forbrugerplatforme
Forsikringsdækningen er sammensat af enkelte private og erhvervsmæssige policer uden samlet overblik
Der ikke findes en egentlig skriftlig rejsepolitik – kun vaner og mundtlige aftaler

Udfordringen er, at den økonomiske konsekvens af en enkelt alvorlig hændelse kan være langt større for en lille virksomhed end for en stor koncern. En langvarig sygemelding efter en rejseulykke kan i yderste konsekvens true virksomhedens eksistens, især hvis det er ejeren selv, der bliver ramt.

Derfor anbefaler forsikringsbranchen, at mindre virksomheder og selvstændige, der rejser i regi af deres virksomhed, som minimum:

Får gennemgået deres samlede forsikringsportefølje med specifikt fokus på erhvervsrejser
Beskriver en kort, men klar rejsepolitik – også selv om der kun er få rejsende
Dokumenterer, hvordan de aktivt lever op til Duty of Care over for eventuelle ansatte

Tre misforståelser om rejser, der koster dyrt

I dialogen mellem forsikringsselskaber, rejseansvarlige og CFO’er dukker de samme misforståelser op igen og igen. De kan alle tre føre til store problemer, hvis uheldet er ude.

Misforståelse 1: “Vi rejser kun i Europa – så er risikoen minimal”

Selv ved rejser inden for EU kan sundheds- og behandlingsomkostninger hurtigt løbe op, ligesom tyveri af IT-udstyr, pas eller dokumenter kan skabe både økonomiske og driftsmæssige tab. En professionel erhvervsrejse dækker typisk væsentligt mere end det blå EU-sygesikringskort.

Misforståelse 2: “Medarbejdernes private rejseforsikring må kunne bruges”

De fleste private rejseforsikringer er netop defineret som private. De er sjældent designet eller prissat til hyppige forretningsrejser, og der kan være klare begrænsninger i dækningen, når formålet med rejsen er arbejdsrelateret.

Misforståelse 3: “Vi håndterer det, hvis der opstår et problem”

Reaktiv håndtering uden forudgående struktur kan blive dyr, både menneskeligt og økonomisk. Manglende hotline, ingen klar ansvarsfordeling og uklar forsikringsdækning kan forvandle en håndterbar hændelse til en kritisk krise – både for den rejsende og for virksomheden.

Sådan kobler du rejse, sikkerhed og forretning

Forretningsrejser er ikke bare en omkostning, der skal nedbringes. De er et investeringsredskab i relationer, salg, partnerskaber og udvikling. Når rejseaktiviteten ses i sammenhæng med sikkerhed og forsikring, opnår virksomheder typisk tre gevinster:

Stærkere medarbejdertilfredshed – trygge rammer gør det mere attraktivt at påtage sig internationale opgaver
Bedre risikostyring – færre overraskelser, mindre ad hoc-krisestyring og lavere sandsynlighed for alvorlige konsekvenser
Højere afkast af rejseaktiviteten – når medarbejdere rejser fokuseret og trygt, stiger chancen for, at møder, forhandlinger og projekter lykkes

Ledelser, der formår at tænke rejsepolitik, Duty of Care og forsikringssetup samlet, står derfor stærkere – både i forhold til medarbejdernes tillid og virksomhedens internationale konkurrenceevne.

Konkrete næste skridt for HR, CFO og rejseansvarlige

Hvis din virksomhed ønsker at løfte sit niveau omkring sikkerhed og ansvar på forretningsrejser, kan du bruge følgende korte tjekliste som startpunkt:

1. Få overblik – hvor mange rejser gennemfører I årligt, til hvilke destinationer, og hvilke hændelser har I oplevet de seneste 2–3 år?
2. Opdater rejsepolitikken – sørg for at den afspejler den faktiske rejseadfærd og er let at forstå for medarbejderne
3. Gennemgå jeres forsikringer målrettet erhvervsrejser – sammen med jeres forsikringspartner eller en rådgiver
4. Etabler klare kontaktveje – ét telefonnummer og én procedure, som alle rejsende kender
5. Informér og træning – afhold korte, fokuserede sessioner for de medarbejdere, der rejser mest

Når de elementer er på plads, falder meget af den irrationelle frygt – og fokus kan i højere grad flyttes fra bekymring over flyturen til det, rejsen faktisk handler om: at skabe værdi for kunder, partnere og virksomheden.

Gør det lettere for medarbejderne at sige ja til næste rejse

Flyet er – objektivt set – stadig et af de sikreste steder at opholde sig på en forretningsrejse. Men medarbejdernes oplevelse af tryghed afgøres af noget andet: Om virksomheden har styr på de uforudsete hændelser, der kan opstå, når man står i en ukendt lufthavn, får feber på hotelværelset eller mister sin bærbare på vej til et kundemøde.

Virksomheder, der tager dette ansvar alvorligt, vil opleve mindre modstand mod rejser, mere engagerede medarbejdere og et stærkere fundament for deres internationale forretning. Brug derfor lejligheden nu til at gennemgå jeres rejsepolitikker, processer og forsikringsløsninger – og sørg for, at næste forretningsrejse bliver både sikrere, mere effektiv og mere forudsigelig for alle parter.

Forretningsrejser: Derfor frygter medarbejdere flyet – og overser de største risici på rejsen