Flere konkurser i 2026: Sådan påvirkes danske virksomheder og nøglebrancher

Nye beregninger fra Atradius peger på, at antallet af konkurser globalt igen stiger i 2026. Danmark står relativt stærkt, men flere centrale brancher bliver ramt af en kombination af energichok, geopolitiske spændinger og strammere finansielle vilkår. For B2B-virksomheder betyder det et år, hvor kreditstyring, likviditet og kontraktstrategi bliver afgørende for overlevelse.

Globalt billede: Fra forventet bedring til ny konkursbølge

Ved indgangen til året var forventningen, at de globale konkursniveauer ville falde. Trods handelskonflikter og geopolitisk uro så flere prognoser en gradvis normalisering. Det billede er ændret markant.

Angrebet på Iran og den efterfølgende midlertidige lukning af Hormuzstrædet har udløst et nyt energichok. Hvor virksomheder tidligere primært skulle håndtere toldsatser, forsyningskædeforstyrrelser og generel geopolitisk risiko, er der nu tilføjet markant højere inputpriser – især på energi og energiintensive råvarer.

Atradius forventer, at det globale konkursniveau stiger med omkring 3 procent i 2026 sammenlignet med 2025, selv hvis situationen i og omkring Hormuzstrædet gradvist normaliseres over de kommende måneder. Energichokket har allerede sat sig i omkostningsbasen, og dele af prisstigningerne vil trække lange spor gennem værdikæderne.

Central indsigt 1: Selv midlertidige chok i energiforsyningen kan låse højere omkostningsniveauer fast i flere år, fordi kontrakter, forsikringspriser, risikopræmier og finansieringsvilkår justeres op – ofte langsommere ned igen, selv når priserne falder.

Danmark klarer sig bedre – men forskellene mellem brancher skærpes

Midt i det mørkere globale billede er der én klar positive vinkel: danske virksomheder forventes samlet set at klare sig bedre end mange internationale konkurrenter. Atradius vurderer, at konkursniveauet i Danmark i 2026 enten vil falde svagt eller stabilisere sig på et fortsat forhøjet niveau.

Atradius Danmarks adm. direktør, Jesper Daugaard Faurby, peger på, at danske virksomheder allerede har vist, at de kan modstå kraftige stød:

“Danske virksomheder har generelt vist en stærk modstandskraft. De kom fornuftigt gennem sidste års handelskonflikter, og konkursbølgen efter covid toppede tidligere herhjemme end i mange andre europæiske lande.”

Samtidig fremhæver han, at overblikket over kundernes betalingsevne nu er vigtigere end længe – især for virksomheder med stor eksportandel. Det gælder både klassisk kreditvurdering og løbende monitorering af ændringer i kunders risikoprofil.

Central indsigt 2: For danske B2B-virksomheder er forskellen ikke længere blot, om man har kreditpolitik, men hvor dynamisk og datadrevet den er. Statisk kreditgodkendelse én gang årligt er ikke tilstrækkelig i et miljø, hvor energipriser, renter og efterspørgsel ændrer sig markant på få måneder.

Brancherne, der trækker dansk risiko op og ned

Bag de forholdsvis robuste gennemsnitstal gemmer der sig store forskelle. Nogle danske brancher har relativt nemt ved at sende stigende omkostninger videre, mens andre sidder fast i længere kontrakter, pressede marginer og stærk priskonkurrence.

Transport: Hurtigt ramt – men kan sende regningen videre

Transportbranchen er blandt de første sektorer, der mærker stigende energi- og brændstofpriser. Mange aktører opererer dog i dag med indeksregulerede kontrakter, så en betydelig del af de højere omkostninger kan skubbes videre til kunderne.

Det betyder ikke, at branchen går fri – men at risikoen ofte flyttes:

• Højere brændstofpriser slår hurtigt igennem på fragtrater
• Kunder med svag likviditet får sværere ved at acceptere og betale de højere priser
• Små og mellemstore transportører uden stærk kontraktregulering bliver særligt udsatte

Resultatet er, at udfordringen ofte skubbes op gennem værdikæden. Transportfirmaerne beskytter sig delvist gennem reguleringer, men deres kunder – producenter, grossister og detailaktører – står så med en endnu mere kompleks regning at håndtere over for deres egne kunder.

Industri: Energi, råvarer og forsyningskæder under pres

Den energiintensive industri er i en særlig sårbar position. Her er der stor variation i evnen til at vælte prisstigninger over på kunderne, afhængigt af:

• konkurrencesituationen i det pågældende nichemarked
• kontrakternes længde og mulighed for prisregulering
• kundernes forhandlingsstyrke og alternativer

Samtidig rammes industrien af udfordringer på input-siden. En væsentlig del af verdens produktion af plastik- og kemirelaterede råvarer afhænger af leverancer fra Golflandene. Omkring 40 % af den globale methanolproduktion – central for plast og kemikalier – kommer fra regionen.

Atradius’ risikochef, Jacob Rasmussen, peger desuden på en række afledte effekter, som ofte undervurderes:

• Chipproduktion: stærkt afhængig af helium, som i stor stil udskibes fra Golflandene.
• Kunstgødning: tæt koblet på energipriser og gas, med direkte effekt på landbrug og fødevareproduktion.
• Aluminium og andre energiintensive metaller: prisstigninger slår bredt igennem i alt fra byggeri til transportmidler.

Central indsigt 3: Industrivirksomheder skal ikke kun stressteste deres økonomi mod højere energipriser, men også mod forsyningsbrud på nicheinputs som helium, specialkemikalier og metaller. Et enkelt kritisk input uden substitutter kan vælte hele produktionen – og dermed likviditeten.

Fødevarebranchen: Pressede producenter mellem detailhandel og stigende omkostninger

Fødevaresektoren rammes aktuelt fra flere vinkler samtidig:

• Stigende fragtrater
• Højere energiomkostninger i produktion og transport
• Dyre emballageløsninger, ofte baseret på plast og papir med høj energi- og råvareafhængighed

Især producenterne kommer let i klemme. Mange fødevareproducenter arbejder med kontrakter på 3–6 måneder, hvor priserne ligger fast. Når der opstår pludselige omkostningsstød, kan marginerne hurtigt blive ædt op.

Samtidig sidder de med et svagt kort i forhold til at sende omkostningerne videre. Forbrugerne oplever allerede et pres på købekraften, og detailkæderne er ekstremt prisfølsomme. Alligevel vurderer Atradius, at fødevarepriserne vil stige i 2026, uanset hvordan situationen ved Hormuzstrædet udvikler sig. Spørgsmålet er, hvor meget – og hvem i værdikæden, der ender med at bære byrden.

Atradius’ fødevareekspert, John Vinther, påpeger, at sektoren går ind i den nye prisrunde fra et i forvejen højt niveau:

• I perioden 2020–2022 steg fødevarepriserne kraftigt, understøttet af højere lønstigninger og forsinket overvæltning af producentpriser til detail.
• Niveauet er fortsat højt, hvilket gør forbrugerne ekstra prisfølsomme.
• Yderligere prisstigninger vil i stigende grad skubbe efterspørgslen mod lavprissegmentet.

Dermed er det især producenter med relativt høje omkostninger og svag forhandlingsstyrke over for detailkæder, der er udsatte. Hvis konflikten i Mellemøsten trækker ud, forventes producentpriserne at skulle længere op, hvis fødevareproduktionen skal opretholdes på et bæredygtigt niveau.

Byggeriet: En hel branche under en permanent mørk sky

Hvor anlægssektoren samlet set fastholder et nogenlunde solidt aktivitetsniveau, er billedet markant mere dystert i det private byggeri. Branchen har i forvejen været hårdt ramt af:

• stigende renter og dyrere finansiering
• faldende investeringslyst i både bolig- og erhvervsbyggeri
• usikkerhed om fremtidig efterspørgsel og prisudvikling

Ifølge Atradius igangsættes der allerede historisk få nye kvadratmeter, og 2025 har budt på en usædvanligt lav realiseringsgrad af projekter, der egentlig lå i pipeline. Med andre ord: mange projekter bliver enten udskudt eller helt skrinlagt.

De højere energipriser lægger nu et ekstra lag pres på branchen. Produkter som asfalt, betonelementer og mursten er meget energiintensive, og prisstigninger slår derfor hurtigt igennem på byggematerialer. Det gør nye projekter mindre attraktive – og igangværende dyrere end planlagt.

Konsekvenserne er:

• Flere budgetoverskridelser
• Flere konflikter mellem bygherre, entreprenører og underleverandører
• Højere risiko for betalingsstandsninger og konkurser i leverandørleddet

Atradius’ byggeekspert, Yasir Al-Gailany, beskriver situationen billedligt som en branche, der konstant går rundt med en lille sort sky hængende over hovedet. Hver ny energistigning, forsyningsforstyrrelse eller renteuro føles som en ny byge.

USA som motor for den globale konkursstigning

Selvom Danmark ser ud til at slippe relativt nådigt, drives den forventede globale stigning i konkurser i høj grad af udviklingen i USA. Her ventes en markant forværring i 2026.

Årsagerne er flere og forstærker hinanden:

• Højere toldsatser øger importomkostninger og skaber usikkerhed i globale værdikæder.
• Politisk usikkerhed får virksomheder til at holde igen med langsigtede investeringer.
• Strammere finansielle vilkår gør det dyrere og sværere at refinansiere gæld.

USA er som nettoeksportør af olie og gas mindre direkte ramt af energichokket end Europa, men højere oliepriser driver stadig inflation og omkostninger op – både for virksomheder og husholdninger. Samtidig har banker på begge sider af Atlanten strammet kreditpolitikken markant.

For mange virksomheder er det ikke længere efterspørgslen, der første falder – det er likviditeten. Når kredit bliver dyrere, og adgang til nye lån begrænses, kan selv mindre chok blive udslagsgivende.

Dette mønster har direkte betydning for danske eksportører med stor eksponering mod det amerikanske marked. Kunder, der tidligere blev vurderet som solide, kan få markant ændret risikoprofil på kort tid, når finansieringsomkostninger og bankernes appetit på risiko skifter.

Likviditet foran vækst: Strategiske prioriteter for 2026

Atradius vurderer, at konkursniveauerne globalt først vil begynde at normalisere sig i 2027. Prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, fordi flere faktorer trækker i hver sin retning:

• En længerevarende konflikt i Mellemøsten kan fastholde energipriserne høje eller sende dem yderligere op.
• Nye handelshindringer eller eskalerede toldkonflikter kan lamme dele af verdenshandlen.
• Centralbankerne balancerer mellem risikoen for recession og risikoen for ny inflationsbølge.

For mange virksomheder vil 2026 derfor være et år, hvor fokus flytter sig fra maksimal vækst til robusthed og overlevelseskraft. Det gælder særligt i brancher med:

• høj gældsætning
• store energibehov
• lange kontrakter med begrænset mulighed for prisregulering
• eksponering mod cykliske markeder og eksport

Tre områder går igen som særligt kritiske i Atradius’ vurderinger:

• Kontantstrømme: detaljeret cashflow-styring, scenarieplanlægning og buffere til uforudsete chok.
• Kundekvalitet: løbende overvågning af kunders betalingsevne, ikke kun historisk performance.
• Kontraktfleksibilitet: indbygning af reguleringsmekanismer for energi, råvarer og transport i nye aftaler.

Praktiske tiltag: Hvad kan danske B2B-virksomheder gøre nu?

Virksomheder kan ikke styre geopolitik eller energipriser, men de kan styrke deres modstandskraft. Her er en række konkrete skridt, som Atradius’ analyser indirekte peger på – særligt relevante for danske B2B-aktører:

1. Gennemgå hele kundebasen – ikke kun de største kunder

Det er fristende kun at følge de største kunder tæt, men historisk har mange mindre og mellemstore kunder vist sig at være dem, der tipper først, når likviditeten strammes.

• Segmentér kunder efter både omsætning og risikoprofil.
• Identificér kunder i udsatte brancher: byggeri, fødevareproduktion, energiintensiv industri, dele af detail.
• Brug eksterne kreditratings og forsikringsdata til at supplere egne mavefornemmelser.

2. Opdater kontrakter med indeksregulering og fleksible vilkår

Transportbranchen har længe arbejdet med indeksregulerede kontrakter, men tilsvarende mekanismer vinder hurtigt indpas i andre sektorer. Overvej at:

• indføre energiregulering på længerevarende aftaler
• koble priser på centrale råvarer til anerkendte indeks
• forkorte bindinger på faste priser, så der kan reageres på markedschok

Målet er ikke at flytte hele risikoen over på kunden, men at dele den mere balanceret, så pludselige stød ikke vælter én part fuldstændigt.

3. Stresstest forretningsmodellen mod pris- og volumenchok

Mange virksomheder laver budgetter med ét basisscenarie. I et år med forhøjet usikkerhed giver det mere mening at arbejde systematisk med scenarier. Test fx:

• Hvad sker der, hvis energiomkostningerne stiger 20 % yderligere?
• Hvad hvis omsætningen falder 10–15 %, samtidig med at finansieringsomkostningerne stiger?
• Hvor meget kan priserne hæves, før kundetabet afsporer forretningen?

Resultaterne kan bruges til at definere konkrete tærskler: hvornår der skal sættes ind med cost-cutting, hvornår priser skal justeres, og hvornår nye investeringer bør sættes på pause.

4. Overvej kreditforsikring og datadrevet kreditstyring

I et miljø med stigende konkursrisiko bliver tab på debitorer ikke bare en del af omkostningsbilledet – de kan være forskellen på overlevelse og betalingsstandsning. Derfor vælger flere virksomheder at:

• tegne kreditforsikring på nøglekunder eller udsatte markeder
• integrere kreditdata direkte i deres ERP- og CRM-systemer
• etablere faste alarmer, når kunders risikoprofil ændrer sig

For virksomheder med stor eksportandel kan kreditforsikring fungere både som risikostyring og som strategisk værktøj til at turde åbne nye markeder eller udbygge relationer til nye kunder.

5. Styrk dialogen i værdikæden

De næste år vil mange konflikter om pris, kvalitet og levering i virkeligheden handle om, hvem der skal bære hvilke risici. Virksomheder, der tidligt tager dialogen med både leverandører og kunder om:

• prisregulering
• leveringssikkerhed
• lagerstrategi

har større chance for at lande løsninger, der holder – og dermed færre tvister, færre brudte relationer og færre chokerende tab på debitorer.

2026: Et år for rettidig omhu – ikke panik

Atradius forventer, at konkurser i 2026 globalt vil stige, men også at stærkt forberedte virksomheder har gode muligheder for både at komme helskindede igennem og endda vinde markedsandele. Mange svækkede konkurrenter vil få det svært, og det åbner på sigt for konsolidering og nye forretningsmuligheder.

Fællesnævneren for de virksomheder, der står stærkest, er ikke, at de kan forudsige alle kriser, men at de arbejder systematisk med risiko og likviditet. Overblik, disciplin og en klar tilgang til kreditstyring bliver centrale konkurrenceparametre.

For danske ledere og økonomichefer er spørgsmålet derfor ikke, om usikkerheden forsvinder i 2026 – det gør den næppe – men om man når at tilpasse kreditpolitik, kontrakter og cashflow-styring i tide. De virksomheder, der får sat handling bag analyserne nu, står markant bedre, når næste chok rammer, og når markedet igen begynder at normalisere sig i 2027 og frem.

Brug det kommende halve år på at få styr på din eksponering, dine kunder og dine vigtigste kontrakter – og sørg for, at kreditrisiko og likviditetsstyring har en fast plads på bestyrelsens og direktionens dagsorden.