Flere konkurser i 2026: Hårdt pres på dansk byggeri, fødevarer og industri – sådan ruster B2B-virksomheder sig

2026 bliver endnu et år med forhøjet konkursniveau globalt. Nye beregninger fra kreditforsikringsselskabet Atradius peger på en global stigning i konkurser på omkring 3 procent i forhold til 2025 – drevet af energichok, geopolitiske spændinger, handelskonflikter og strammere finansielle vilkår. Danmark står fortsat relativt stærkt, men flere centrale B2B-brancher bevæger sig direkte ind i en periode med markant højere risiko.

Globalt billede: Fra forventet bedring til ny usikkerhed

Ved starten af året var forventningen ellers, at de globale konkurstal ville falde svagt. Handelskonflikter var en udfordring, men billedet så kontrolleret ud. Det har ændret sig markant.

Angrebet på Iran og den efterfølgende midlertidige lukning af Hormuzstrædet har udløst et kraftigt energichok. Virksomheder er nu tvunget til at håndtere en tredobbelt udfordring:

geopolitisk usikkerhed og risiko for nye chok
handelskonflikter og forhøjede toldsatser
stærkt stigende energipriser og inputomkostninger

Ifølge Atradius vil den globale stigning i konkurser komme, selv hvis situationen omkring Hormuzstrædet gradvist normaliseres i løbet af de kommende måneder. Energi- og råvarechokket er allerede slået igennem i værdikæderne, og omkostningerne skal absorberes et sted: hos producenter, mellemled, detail eller forbrugere.

Dybere indsigt #1: Energi- og råvarechok rammer via tre kanaler

For B2B-virksomheder er det afgørende at forstå, at energichok ikke kun handler om el- og gasregningen. Atradius’ analyser viser, at effekten rammer via tre hovedkanaler:

Direkte omkostninger – højere priser på energi, brændstof, varme og energitunge materialer (fx stål, cement, plastik, kemikalier).
Indirekte inflation – stigende priser på transport, emballage, halvfabrikata og serviceydelser presser hele værdikæden.
Finansielle vilkår – banker strammer kreditpolitikken, og renteniveauet gør det dyrere og sværere at finansiere lager, vækst og turnarounds.

Kombinationen betyder, at selv virksomheder med pæn ordreindgang kan komme i likviditetsproblemer relativt hurtigt, hvis der ikke er styr på betalingsrisiko, marginer og refinansiering.

Danmark står stærkere – men med store forskelle mellem brancher

Atradius vurderer, at danske virksomheder samlet set står bedre end mange andre lande. Konkursbølgen efter covid toppede tidligere i Danmark end i størstedelen af Europa, og danske virksomheder har allerede vist modstandskraft gennem flere år med kriser, forsyningsproblemer og handelsuro.

På tværs af økonomien forventer Atradius, at antallet af danske konkurser i 2026 enten vil falde en smule eller stabilisere sig på et fortsat forhøjet niveau. Under gennemsnittet gemmer der sig dog markante brancheforskelle, som især B2B-ledere bør forholde sig aktivt til.

Dybere indsigt #2: Danmarks styrke er likviditet, data og governance – men ikke alle følger med

Det danske erhvervslivs relative styrke skyldes ifølge Atradius bl.a. tre strukturelle forhold:

Høj gennemsnitlig soliditet – mange virksomheder har opbygget egenkapital gennem gode år, hvilket giver lidt mere stødpude mod midlertidige chok.
Avanceret kreditstyring – danske B2B-virksomheder er generelt langt fremme med brug af kreditforsikring, kreditpolitikker og løbende overvågning af kunders betalingsevne.
Digitalisering – udbredt brug af økonomisystemer, data og automatisering gør det lettere at reagere hurtigt på ændrede risikobilleder.

Udfordringen er, at denne professionalisering ikke er jævnt fordelt. Særligt mindre underleverandører, projektorienterede virksomheder og aktører med få, store kunder er sårbare, hvis de ikke har tilsvarende styr på kreditstyring, scenarieplaner og deres afhængighed af enkelte markeder eller leverandører.

Brancher med forhøjet risiko: Transport, industri, fødevarer og byggeri

Atradius peger på flere brancher, der – selv i et relativt robust dansk marked – har et skærpet risikobillede. Det gælder især virksomheder med:

høje energiomkostninger
lange eller fastlåste kontrakter
stor afhængighed af international handel og globale forsyningskæder

Transport: Hurtigt ramt – og hurtig videreførsel af regningen

Transportsektoren mærker benzinslagene næsten øjeblikkeligt, når brændstofpriserne stiger. For at beskytte marginerne har mange transportører indført indeksregulerede kontrakter, hvor brændstoftillæg automatisk justeres efter prisudviklingen.

Det dæmper umiddelbart konkursrisikoen i selve transportselskaberne, men flytter problemet videre i værdikæden:

producenter og grossister får højere fragtomkostninger
det presser deres marginer, hvis de ikke kan løfte salgspriserne
i sidste ende rammes detail og forbrugere – eller også taber et eller flere led penge

For B2B-indkøbere og logistikansvarlige betyder det, at transport ikke længere kun er en omkostningspost, men et aktivt risikoområde: kontraktlængde, reguleringsmekanismer og alternative ruter/leverandører bør vurderes strategisk.

Industri: Energieksponering og kritiske input fra Golflandene

Den danske industri er i udgangspunktet konkurrencedygtig, men også energitung. Her varierer evnen til at sende højere energi- og råvarepriser videre til kunderne betydeligt. Særligt virksomheder med længerevarende faste kontrakter eller hård international priskonkurrence er udsatte.

Derudover er en række industrielle input stærkt afhængige af leverancer fra Golflandene. Atradius fremhæver bl.a.:

Methanol – omkring 40 % af den methanol, der anvendes til plast- og kemikalieproduktion i industrien, kommer fra Golflandene.
Helium – kritisk for chip- og hightechproduktion, og i høj grad udskibet via samme region.
Kunstgødning og aluminium – input, som både påvirker landbrug, fødevareforædling og en lang række proces- og fremstillingsvirksomheder.

En forlænget konflikt eller vedvarende forsyningsforstyrrelser i området kan derfor udløse sekundære chok langt ind i dansk og europæisk industriproduktion – også hos virksomheder, der ikke umiddelbart betragter sig selv som energitunge.

Fødevarebranchen: Producenter klemt mellem dyrere input og pressede forbrugere

Dansk fødevareindustri befinder sig i en ubekvem klemme. På omkostningssiden stiger:

fragtrater
energi til proces og køl
emballage og råvarer

På indtægtssiden er det til gengæld svært at hæve priserne tilsvarende. Forbrugerne er allerede udfordret af højere leveomkostninger, og dagligvarehandlen er benhårdt konkurrencepræget med fokus på pris, private labels og kampagner.

Mange producenter opererer med kontrakter på 3–6 måneder. Det giver stabilitet og volumen, men bliver hurtigt en ulempe, når inputpriserne pludselig stiger kraftigt midt i en kontraktperiode. Marginen forsvinder, og enkelte ordrer kan ende med reelt at koste penge at levere.

Dybere indsigt #3: Fødevarepriser vil stige – men ikke ligeligt i værdikæden

Atradius forventer en stigning i fødevarepriserne i 2026, uanset præcis hvordan situationen omkring Hormuzstrædet udvikler sig. Nøglen er, hvor i værdikæden prisstigningerne ender:

Sidste gang (2020–2022) kunne producenter i et vist omfang skubbe prisstigninger videre til detail gennem forsinket overvæltning.
Den gang blev effekten delvist understøttet af kraftigere lønstigninger og generel inflation, som gjorde prisjusteringer politisk og psykologisk mere acceptable.
I dag ligger fødevarepriserne allerede på et relativt højt niveau, hvilket begrænser rummet for yderligere prisstigninger uden efterspørgselsfald.

Resultatet bliver sandsynligvis en endnu stærkere bevægelse mod lavprissegmentet. Det rammer producenter, der har høje omkostninger, men ingen stærk position i discountkæderne eller adgang til premium-nicher, hvor kunderne stadig accepterer højere priser.

Hvis konflikten i Mellemøsten trækker ud, vurderer Atradius, at producentpriserne må op, hvis fødevareproduktionen fortsat skal være bæredygtig. I modsat fald risikerer man, at ellers sunde aktører må dreje nøglen om, simpelthen fordi forretningsmodellen ikke længere hænger sammen.

Byggeri: Langvarig krise med ny energiregning oveni

Mens anlægssektoren overordnet set klarer sig relativt fornuftigt, er billedet markant mørkere for det private byggeri. Branchens udfordringer startede længe før det seneste energichok – drevet af:

stigende renter og finansieringsomkostninger
aftagende boligefterspørgsel
skærpede klimakrav og regulering, der øger kompleksitet og omkostninger

I 2025 blev der igangsat historisk få nye kvadratmeter, og realiseringsgraden på de projekter, der faktisk lå i pipeline, var på et historisk lavt niveau. Mange projekter er blevet udskudt, nedskaleret – eller droppet helt.

De nye højere energipriser risikerer nu at skubbe ekstra benzin på bålet. Asfalt, betonelementer, stål og mursten er alle materialer med stor energiandel i deres produktionsomkostning. Når prisen på disse materialer stiger, bliver det endnu mindre attraktivt at sætte nye projekter i gang. Samtidig bliver igangværende byggerier dyrere, hvilket øger risikoen for:

konflikter om ekstraregninger og tillægsarbejder
tvister om kontraktfortolkning
likviditetsproblemer undervejs i byggeriet – både hos entreprenører og underleverandører

Atradius’ ekspert for byggesektoren beskriver bildetsom en branche med en permanent lille sort sky hængende over sig: hver ny omkostningsstigning forværrer et allerede presset miljø og gør det mere sandsynligt, at flere aktører går ned i 2026.

USA driver den globale stigning – med afsmitning på danske eksportører

Selv om Europa og Danmark er hårdt ramt af energichokket, er det ifølge Atradius særligt USA, der trækker den globale stigning i konkurser op i 2026. Årsagerne er blandt andet:

højere toldsatser og øgede handelskonflikter
politisk usikkerhed, som påvirker investeringslyst og risikovillighed
strammere finansielle vilkår og mere tilbageholdende banker

USA er nettoeksportør af olie og gas og er derfor mindre direkte ramt af energiprisstød end Europa. Alligevel rammer højere oliepriser amerikanske virksomheder gennem inflation, dyrere transport og generelt højere driftsomkostninger.

For danske eksportvirksomheder med stor eksponering mod det amerikanske marked skærper det behovet for tæt kreditstyring. Øget konkursrisiko hos amerikanske kunder betyder, at klassiske parametre som ordrehistorik og brand alene ikke er tilstrækkelige. Løbende kreditvurdering, overvågning af betalingsadfærd og skalerbare kreditforsikringsløsninger bliver et konkurrenceparameter.

Likviditet slår efterspørgsel som konkursudløser

En væsentlig pointe fra Atradius’ analyser er, at virksomheder sjældent går ned, fordi ordrebogen fra den ene dag til den anden forsvinder. Det, der oftere udløser konkurs, er manglende likviditet og adgang til finansiering i det afgørende øjeblik.

Når kredit bliver dyrere og sværere at opnå, skal der mindre chok til, før likviditetskæden brister. Det gælder både hos dine kunder og i din egen forretning:

En forsinket betaling fra én stor kunde kan udløse kædereaktion, hvis du selv har stram likviditetsbuffer.
Projektbaserede virksomheder kan have betydelige udlæg, længe før de får betaling.
Voksende virksomheder kan reelt være sunde, men mangle arbejdskapital til at finansiere væksten.

2026 bliver året for rettidig omhu i B2B

Atradius forventer først en egentlig normalisering af konkursniveauerne i 2027 – og selv det scenarie er forbundet med betydelig usikkerhed. Flere faktorer kan hurtigt ændre billedet yderligere:

en længerevarende konflikt i Mellemøsten
nye energiprisstigninger drevet af geopolitiske chok eller produktionsnedskæringer
yderligere handelsbarrierer eller eskalerende toldkrige

Samtidig står centralbankerne i et klassisk dilemma: For høje renter risikerer at kvæle væksten og udløse flere konkurser, mens for tidlige lempelser kan sætte gang i inflationen igen og forstærke næste runde af prisstød. For B2B-virksomheder betyder det, at ingen kan regne med hurtigt faldende renter eller billige kreditter som løsning på strukturelle udfordringer.

Fem konkrete skridt B2B-virksomheder bør tage nu

Hvis 2026 bliver året for rettidig omhu, handler det for B2B-ledere om at omsætte Atradius’ analyse til konkrete handlinger. Fem oplagte fokusområder er:

Styrk kreditstyringen
Opdater kreditpolitikker, skærp kreditgrænser, og sørg for, at der er klare processer for løbende monitorering af kundernes betalingsevne – både i Danmark og på eksportmarkeder. Overvej kreditforsikring, hvor enkeltkunder eller markeder udgør en kritisk risiko.
Segmentér kunder efter risiko og strategisk betydning
Ikke alle kunder skal behandles ens. Kombinér finansielle nøgletal, betalingshistorik og strategisk værdi, når du beslutter betalingsvilkår, kredittid og sikkerhedskrav.
Revider kontraktlængder og prisreguleringsmekanismer
Fastpris-kontrakter uden klare reguleringsklausuler er farlige i et miljø med store og pludselige inputstigninger. Indbyg indeksregulering, energitillæg eller genforhandlingsklausuler i både kunde- og leverandørkontrakter, hvor det er muligt.
Arbejd aktivt med leverandørrisiko
Identificér kritiske leverandører – især dem med eksponering mod energitunge input eller sårbare regioner som Golflandene. Kortlæg alternativer, og vurder, hvor et leverandørsvigt vil ramme hårdest. I nogle tilfælde kan det betale sig at dele risikoinformation og planlægning åbent med nøgleleverandører.
Opbyg likviditetsbuffer og scenarieplaner
Simulér, hvad der sker, hvis nøglekunder forsvinder, betalingsfrister udskydes, eller energiregningen stiger yderligere. Brug resultaterne til at definere, hvor stor en likviditetsbuffer virksomheden reelt behøver, og hvilke kreditfaciliteter der skal være på plads på forhånd.

Brancherettet fokus: Hvad bør du gøre, hvis du er i en udsat sektor?

Byggeri og anlæg

Hvis din virksomhed er entreprenør, underleverandør eller producent af byggematerialer, er risikoen for projektforsinkelser, annulleringer og tvister væsentligt forhøjet i 2026. Overvej særligt:

at gennemgå kontraktporteføljen for ubalanceret risiko og uklare ansvarsforhold
at sikre, at dine største kunder løbende kreditvurderes – også offentlige eller semi-offentlige modparter
at arbejde med milepælsfakturering og a conto-betalinger, så likviditetsbelastningen begrænses

Fødevarer og landbrugsrelateret produktion

Producenter, grossister og forædlingsvirksomheder bør bruge de kommende måneder på at:

kortlægge, hvor marginerne er tyndest, og hvor kontrakter kan genforhandles
analysere priselasticitet: på hvilke produkter kan priserne hæves – og hvor vil det udløse tab af volumen?
vurdere, om der er for stor afhængighed af enkelte detailkæder eller eksportmarkeder

Derudover kan det være relevant at arbejde mere aktivt med produktmix og differentiering – eksempelvis ved at styrke segmenter, hvor kunderne er mindre prisfølsomme, eller hvor der er stærke brand- eller kvalitetsparametre.

Industri og procesvirksomheder

For energi- og råvareintensiv industri er nøglen at balancere produktionsoptimering og risikospredning:

Invester i energieffektivitet, hvor tilbagebetalingstiden er kort – det er både en omkostnings- og risikoreduktion.
Overvej flere sourcing-muligheder for kritiske materialer som plast, kemikalier, metaller og gasser.
Undersøg, om der er afhængighed af enkeltkunder i udsatte markeder som USA – og om en del af risikoen kan overføres via forsikring eller alternative afsætningskanaler.

Transport og logistik

Transportører og logistikvirksomheder står i en situation, hvor de både skal beskytte egne marginer og undgå at prissætte sig ud af markedet:

Brug indeksregulering og brændstoftillæg aktivt, men sørg for transparent kommunikation til kunderne.
Optimer kapacitetsudnyttelse og ruteplanlægning – hver tom kilometer er tabt likviditet i et marked med højere brændstofpriser.
Vurder kunder efter risiko; lange betalingsfrister til svage kunder er en giftig cocktail i et stramt kreditmiljø.

Hvordan B2B-ledere kan bruge Atradius’ prognose strategisk

Prognosen om flere konkurser i 2026 er ikke kun en advarsel – den er også et strategisk værktøj. Virksomheder, der allerede nu tilpasser deres forretningsmodel, kontrakter og risikostyring til et miljø med høje energipriser og strammere kredit, vil stå markant stærkere, når markedet igen normaliseres.

Det handler ikke om at forudse hvert enkelt chok, men om at opbygge en forretning, der kan absorbere stød uden at vælte. Overblik over kundernes betalingsevne, disciplineret cashflow-styring og en klar strategi for kreditrisiko er centrale byggesten – især for virksomheder med stor eksportandel eller afhængighed af udsatte brancher.

Næste skridt: Få styr på risikoen, før den styrer dig

For B2B-virksomheder i Danmark er budskabet klart: 2026 bliver et år, hvor dem, der arbejder proaktivt med risiko, får et afgørende forspring. Det gælder uanset, om du er underleverandør i byggeriet, fødevareproducent, industrivirksomhed, transportør eller teknologileverandør til udsatte sektorer.

Brug de kommende måneder på at:

opdatere dine risikomodeller med de nye energipriser og forsyningsrisici
kortlægge de kunder og leverandører, der kan vælte din værdikæde
vurdere, hvor kreditforsikring, garantier eller bedre kreditstyring kan reducere risikoen uden at hæmme væksten

Den virksomhed, der går ind i 2027 med et dokumenteret greb om kredit, likviditet og eksponering, vil stå væsentligt bedre – både gennem den nuværende bølge af økonomisk uro og i næste fase, hvor nye vækstmuligheder åbner sig, og konkurrenter måske er faldet fra undervejs.

Flere konkurser i 2026 behøver ikke betyde, at din virksomhed bliver en del af statistikken. Men det kræver, at du handler nu – ikke når chokket allerede rammer din ordrebog eller din konto.

Flere konkurser i 2026: Hårdt pres på dansk byggeri, fødevarer og industri – sådan beskytter du din B2B-forretning